Når barn opplever samehets

Oallugat vásihit sámecielaheami mánnávuođas. Dat sáhttá dáhpáhuvvat go 5-jahkásaš lea gávttiin čiŋadan Norgga našunálabeaivvi dahje go 8-jahkásaš oassálastá iežas vuosttaš spábbačiekčamiidda ja cielahuvvo “biro sápmelažžan”. Nuoraidskuvlaagis lea vel stuorát várra mánnái vásihit sámevaši. Danin lea dehálaš ságastallat mánáin sámecielaheami ja vealaheami birra.

Mo mánáin ságastallá sámevaši birra

Lær barn ord og begrep for fenomenet. Begrep som «hets», «diskriminering», «hatprat» og lignende kan være ukjente for barn. Tilpass forklaringen til barnets modenhet. Man kan si det så enkelt som at noen mennesker mobber samer, både voksne og barn, rett og slett på grunn av deres samiske bakgrunn. Ikke alle har opplevd hets, men ganske mange har opplevd det.
Guorahala maid mánná diehtá cielaheami birra ovdalaččas ja sáhttá go dán čatnat masa ge. Lea go mánná gullan negatiiva cealkámušaid sámiid birra? Jus mánás eai leat dieđut ja vásáhusat sámevaši hárrái, de sáhtát addit ovdamearkkaid. Girjjit, filmmat ja TV-ráiddut mat muitalit rasisma birra sáhttet leat buorit vuolggasadjin go ságastallagoahtá fáttá birra.
• Mánná dárbbaša veahki áddet manin cielaheapmi dáhpáhuvvá. Dalle sáhttá muitalit koloniserema ja dáruiduhttinpolitihka birra. Sáhtát ovdamearka dihte čilget ahte eiseválddit geat jođihedje riikka 100 jagi áigi jáhkke ahte Norga šattai gievrrat ja riggát jus buohkat ovddastedje seamma álbmoga. Danin eai beassan šat sámi mánát sámástit ja sápmelaččaid eallinláibi rieviduvvui. Lea maid vejolaš eará ovdamearkkaid buktit mat govahallet vealaheami maid sámit leat vásihan ja maid ain vásihit. Dáruiduhttinpolitihkka váikkuhii buot Norgga álbmogiid. Vaikke sámit ja dáččat ledje leamaš ránnjážagat ja verddežagat áiggiid čađa, de oallugat badjelgeahččagohte sápmelaččaid. Sápmelaččat eai lean šat seamma dásis go norgalaččat. Dát ovdagáttut gávdnojit ain min servodagas. Muitte heivehit ovdamearkkaid máná ahkái ja ovdáneapmái.
Mánná dárbbaša áiggi áddet mii sámevašši lea. Mánná soaitá jurddašit veahá dán birra ovdal go jearragoahtá ja ságastallagoahtá fáttá birra. Mánná soaitá maid hállagoahtit sámevaši birra easka dalle go gullá historjjáid ja ođđasiid cielaheami birra. Sámevašši dáidá leat áigeguovdilis fáddá máŋgii mánnávuođas.

Fuomáš máná vásáhusaid ja dohkket máná dovdduid

·       Go mánná muitala ahte lea cielahuvvon dahje vásihan ahte earát cielahuvvojit sámevuođa geažil, de lea dehálaš ságastallat dán birra.

·       Ikke avvis barnets følelser. Barnet vil kanskje vise sinne, uro, redsel, eller tristhet. Vi som voksne liker ikke å se at barnet har det vondt, vi vil trøste det raskt og få vekk de vonde følelsene. Derfor sier mange instinktivt noe sånt som: «ikke tenk mer på det» eller «ikke bry deg om sånne folk». Lytt til barnet. Vi skal romme følelsene til barnet. Du kan for eksempel si: «Ikke rart du ble sint når han kalte kameraten din stygge ting, det var ikke greit å kalle han det» eller «Ble du lei deg når hun sa det til deg? Jeg ville nok blitt både sint og trist hvis det skjedde meg».

·       Guorahala máná dovdduid ja čájet miehtemiela. Dalle vásiha mánná ahte beroštat sus ja áddet su. Go mánná vásiha ahte vuhtiiválddát su dovdduid, de šaddá álkit gieđahallat váttis dovdduid.

·      Go mánná suhttá dahje váivašuvvá vealaheami geažil, de lea dehálaš ahte dohkkehat su dovdduid, jeđđet ja doarjjut máná. Buorrestagat ja liekkusis sánit čájehit mánnái ahte don juogadat suinna dáid dovdduid. Lea dehálaš čájehit mánnái ahte leat sutnje dorvun ja ahte duinna lea oadjebas ságastallat váttis áššiid birra.

Maid sáhttá mánná dahkat jus vásiha sámevaši?

Rávisolbmo deháleamos bargu lea mánnái muitalit ahte cielaheapmi ja rasisma lea lobiheapme. Lea boastut nuppi cielahit ja vealahit, dat bávččagahttá sakka. Buot olbmuin lea seamma árvu, beroškeahttá gos lea eret, makkár ivdni lea liikkis ja makkár sohkabeallái gullá. Mii galgat mánnái oahpahit ahte lea dehálaš čájehit beroštumi jus ieš dahje earát vásihit vealaheami.
Du kan ikke forvente at barnet selv skal klare å si ifra når hetsen pågår. Mange voksne synes også det er vanskelig i situasjonen å si ifra eller be den som hetser om å stoppe. Å oppleve hets er en truende situasjon, man blir redd og usikker der og da. De fleste reagerer med å bli taus eller trekke seg vekk. Man skal ikke føle skam hvis man ikke tør å si ifra til den som hetser. Det beste rådet du kan gi er at barnet bør si ifra til en voksne når de selv opplever hets eller ser andre oppleve det. Det kan være en lærer de stoler på, foreldre eller andre. Barnet kan be den voksne om hjelp til enten å stoppe det som skjer eller spørre den voksne hva som er lurt å gjøre etter en slik opplevelse.
Husk selv å være en god rollemodell i måten du som voksen snakker om hets og hvordan du møter hets. De lærer av dine holdninger til diskriminering ved å observere deg – både hva du sier til andre, hva du sier direkte til dem og hvordan du oppfører deg i ulike situasjoner.