Når barn opplever samehets

Moattes vásedi sámenálsodimev mánnávuodan. Dat soajttá dáhpáduvvat gå 5-jagák la Vuona nasjonalbæjvváj gápptáj tjágŋam jali gå 8-jagák sæbrrá ietjas vuostasj bállotjiektjamijda ja nálsoduvvá “fuohttána sábmen”. Nuorajskåvllåálldarin la mánná dávk moaddi juo sámenálsodimev gierddam. Danen la ájnas ságastallat mánájn sámevasje ja nuppástime birra.

Gåktu mánájn ságastallá sámenálsodime birra

Lær barn ord og begrep for fenomenet. Begrep som «hets», «diskriminering», «hatprat» og lignende kan være ukjente for barn. Tilpass forklaringen til barnets modenhet. Man kan si det så enkelt som at noen mennesker mobber samer, både voksne og barn, rett og slett på grunn av deres samiske bakgrunn. Ikke alle har opplevd hets, men ganske mange har opplevd det.
Guoradalá majt mánná diehtá nálsodime birra åvdutjis ja máhttá gus dáv tjanástit masik. Le gus mánná gullam negatijva javllamusájt sámij birra? Jus mánán ælla diedo ja vásádusá sámenálsodime gáktuj, de máhtá buojkulvisájt vaddet. Girje, filma ja TV-rájdo ma rasisma birra subtsasti máhtti buorre vuodon gå tiemá birra ságastahttjá.
Mánná dárbaj viehkev dádjadittjat manen nálsodibme dáhpáduvvá. Dalloj máhttá kolonisierima ja dárojduhttempolitihka birra subtsastit. Máhtá buojkulvisá diehti tjielggit oajválattja gudi rijkav jådedin 100 jage dássta åvddåla jáhkkin Vuodna sjattaj gievrap ja boandáp jus gájka lidjin sæmmi álmmugis. Danen ettjin sáme máná desti besa sámástit ja sámij iellemlájbbe suoláduváj sijájs. Máhtá aj ietjá buojkulvisájt buktet ma nuppástimev gåvvidi majt sáme li vásedam ja majt ájn vásedi. Dárojduhttempolitihkka vájkkudij divna Vuona álmmugijda. Vájku sáme ja látte lidjin læhkám rádná ja rádna ájgij tjadá, de moattes sámijt badjelgæhttjagåhtin. Sáme ællim desti sæmmi dásen gå látte. Dá gátto gávnnuji ájn mijá sebrudagán. Mujte hiebadit buojkulvisájt máná álldarij ja åvddånibmáj.
Mánná dárbaj ájgev dádjadit mij sámenálsodibme l. Mánná soajttá dán birra ájádallat åvddål gå gatjádallagoahtá ja ságastahttjá tiemá birra. Mánná soajttá aj sámenálsodime birra sáhkadahttját esski dalloj gå gullá subttsasijt ja ådåsijt nálsodime birra. Sámenálsodibme sjaddá dávk ájggeguovddelis ássjen moaddi máná mánnávuoda tjadá. Båhti moadda vejulasjvuoda dan birra ságastit.

Berusta máná vásádusájs ja dåhkkida máná dåbdojt

·       Gå mánná subtsas nálsoduvvam la jali vásedam iehtjáda sámevuoda diehti nálsoduvvi, de la ájnas dán birra ságastallat.

·       Ikke avvis barnets følelser. Barnet vil kanskje vise sinne, uro, redsel, eller tristhet. Vi som voksne liker ikke å se at barnet har det vondt, vi vil trøste det raskt og få vekk de vonde følelsene. Derfor sier mange instinktivt noe sånt som: «ikke tenk mer på det» eller «ikke bry deg om sånne folk». Lytt til barnet. Vi skal romme følelsene til barnet. Du kan for eksempel si: «Ikke rart du ble sint når han kalte kameraten din stygge ting, det var ikke greit å kalle han det» eller «Ble du lei deg når hun sa det til deg? Jeg ville nok blitt både sint og trist hvis det skjedde meg».

·       Guoradalá máná dåbdojt ja vuoseda vetsadimev. Dalloj váset mánná jut sujsta berus ja suv dádjat. Gå mánná váset suv dåbdojt vieleda, de sjaddá álkkep gássjelis dåbdoj rijbbat.

·      Gå mánná suhttá jali vájvástuvvá nuppástime diehti, de la ájnas máná dåbdojt dåhkkida, jaskada ja doarjoda suv. Jus fármasta ja væhttsás bágojt javla de mánnáj vuoseda juogada dájt dåbdojt. Ájnas la mánnáj vuosedit sunji lip dårvvon ja dujna l jasska ietjas vájvij birra ságastalátjit.

Majt máhttá mánná dahkat jus sámevasjev váset?

Ållessjattuga ájnnasamos barggon la mánnáj subtsastit nálsodibme ja rasissma l loabedibme. Boasstot la nuppev nálsodit ja nuppástit, dat sælldát báktji. Divna ulmutjijn la sæmmi árvvo, berustik gåsstå l, makkir muohtobájnno l sujna ja makkir sjærvváj gullu. Galggap mánnáj åhpadit ájnas la berustit jus iesj jali iehtjáda nuppástimev vásedi.
Du kan ikke forvente at barnet selv skal klare å si ifra når hetsen pågår. Mange voksne synes også det er vanskelig i situasjonen å si ifra eller be den som hetser om å stoppe. Å oppleve hets er en truende situasjon, man blir redd og usikker der og da. De fleste reagerer med å bli taus eller trekke seg vekk. Man skal ikke føle skam hvis man ikke tør å si ifra til den som hetser. Det beste rådet du kan gi er at barnet bør si ifra til en voksne når de selv opplever hets eller ser andre oppleve det. Det kan være en lærer de stoler på, foreldre eller andre. Barnet kan be den voksne om hjelp til enten å stoppe det som skjer eller spørre den voksne hva som er lurt å gjøre etter en slik opplevelse.
Husk selv å være en god rollemodell i måten du som voksen snakker om hets og hvordan du møter hets. De lærer av dine holdninger til diskriminering ved å observere deg – både hva du sier til andre, hva du sier direkte til dem og hvordan du oppfører deg i ulike situasjoner.