Bïhkedæjja Saemiedigkeste evtiedamme laavenjostosne Pollisine

Bïhkedæjja dutnjien gie sæjhta saemielaavsemem bïeljelidh

Maahtah saemielaavsemem pollisese bïeljelidh. Mij sæjhta jiehtedh bïeljelidh jïh guktie dam darjoeh?
Bildet viser en person som leverer en anmeldelse til en politiansatt bak et skrivebord.

Mij lea bïeljelidh?

Maam akt pollisese bïeljelidh lea pollisese soptsestidh maam datne leah dååjreme. Bïeljelimmien gaavhtan pollise vuarjesje mejtie mij akt luhpehts sjugniehtovveme jïh mejtie dah edtjieh aamhtesem goerehtidh.

Gaajhkesh maehtieh saemielaavsemem bïeljelidh, mejtie datne dam jïjtje dååjreme jallh dam vuajneme. Sïejhme lahtestimmie saemiej bïjre goh åålmege maehtieh aaj saemielaavseme årrodh. Ij daarpesjh akten vihties almetjen jallh almetjedåehkien vööste årrodh.  

Pollise maahta jïjtje saemielaavsemem bïeljelidh jis daajroem dan bïjre åådtje.   

Mannasinie bïeljelidh?

Aassjoekriminaliteete lea luhpehts. Dïhte dovne eerjije don almetjasse gie dam dååjroe jïh seabradahkese. Saemielaavsemem bïeljelidh lea dåeriesmoerem itjmieslaakan vaeltedh, jïh vihkele juktie dam nåhkehtidh. Bïeljelimmien gaavhtan dellie sååjhtoe dïhte gie laavseme tjuara dïedtem dan åvteste vaeltedh. Maahta aaj vielie daajroem vedtedh man jïjnje saemielaavseme lea.

Mannasinie bïeljelidh?

Jis edtjh saemielaavsemem bïeljelidh tjoerh pollisesne mïnnedh. Datne bijjieguvviem gaavnh lïhkemes pollisestasjovnen bijjelen pollisen nedtesæjrojneIh daarpesjh oktegh årrodh, maahtah almetjem meatan vaeltedh maam leajhtedh. Jis dov lea dokumentasjovne, vaeltieh dam meatan (vuesiehtimmien gaavhtan guvvieh, videjovh, tjoejebaantedimmieh, dåakterebæjhkoehtimmie jallh gaskesadtemebïevnesh vïhnegidie). 

Soptsesth pollisese datne leah båateme aassjoekriminaliteetem bïeljelidh. Datne birresovvh bïevnesh dov bïjre soptsestidh, åvtelen birresovvh veelelaakan soptsestidh dan bïjre maam sïjhth bïeljelidh.

Gosse leah soptsestamme dan bïjre mij sjugniehtovveme pollise sæjhta gyhtjelassh gihtjedh juktie tjirkedh dah leah dam reaktoelaakan guarkeme. 

Pollise tjaala maam datne tjïelkesth aktene reektehtsisnie. Bieljelimmie ij leah gaervies åvtelen datne leah reektehtsem lohkeme, eventuelle lissiehtassigujmie jïh staeriedimmiejgujmie båateme jïh minngemes vuelietjaaleme.

 Jis vuajnah naakenh aktem luhpehts dahkoem dååjroeh jallh tjoeperdh mij akt luhpehts sååjhtoe sjugniehtovvedh, maahtah aaj pollisem tipsedh. Pollisem tipsedh ij leah seamma goh meadtoem bieljelidh. Maahtah tipsh seedtedh pollisen gaskeviermiesæjrosne, jïh dam maahtah anonymelaakan darjodh. 

Ih maehtieh veanhtadidh bïevnesem bååstede polliseste tipsen bïjre maam leah sïjse seedteme. Jis datne gaskesadtemebïevnesh vadtah, sååjhtoe pollise datnem gaskesadta jis vielie bïevnesh aamhtesen bïjre sæjhta. 

Maam maahtah polliseste veanhtadidh?

Pollise edtja hijven maahtoem jïh daajroem utnedh gellievoeten bïjre, ræhpas jïh feerhmeles årrodh, rïekteslaakan jïh seahkarimmine gaskesadtedh, jïh hijven relasjovnh sjugniedidh gaajhkide årrojedåehkide.

Veanhtede dah mah pollisesne berkieh vuajnoeh utnieh mah reaktajearsoesvoetem jïh jearsoesvoetem eevtjieh. Pollise edtja gaajhkesidie dåastoehtidh seammavyörtegsvoetine, rïektesvoetine jïh seahkarimmine.

Mij sjugniehtåvva mænngan datne leah bïeljelamme?

Gosse pollise lea bïeljelimmiem dååsteme dïhte vuarjesje mejtie edtja aelkedh aamhtesem goerehtidh. Goerehtimmesne pollise sæjhta aamhtesem bööremeslaakan goerehtidh (mij sjugniehtovveme) jïh goerehtidh mah vïhnestimmieh mah gååvnesieh.

Gosse pollise lea aamhtesem gaervies goerehtamme aamhtese jåhta joejtehtæjjabyjjesfaamose, mij sjæjsjele mejtie edtja aamhtesem sviegkesasse bïejedh jallh mejtie edtja joejtehtsenænnoestimmiem darjodh (goh påtaleunnlatelse, forelegg jallh tiltalebeslutning).

Vihkele: Jis pollise aamhtesem sviegkesasse beaja ij sïjhth jiehtedh pollise jallh joejtehtæjjabyjjesfaamoe ij jaehkieh dïsse gie bïeljele, jallh veanhta mij akt luhpehts ij leah sjugniehtovveme. Striengkies vïhnestimmiekrïevenassi gaavhtan akte aamhtese maahta svïegkesasse bïejesovvedh.

Mujhtieh: Striengkies krïevenassh reaktajearsoesvoetese mah edtjieh heerredidh almetjh reaksjovnh åadtjoeh faatoes jallh båajhtoeh våaromi gaavhtan.

Bildet viser en smilende, ung norsk politimann sittende i tjenestebil med vinduet åpent.

Pollisem laejhtedh

Jis vïenhth pollise lea fiejlieh dorjeme maahtah pollisem laejhtedh.

Maahta v.g. årrodh jis vïenhth pollise lea:

  • vestieslaakan dåemiedamme
  • laakem mïedtelamme dïenesjisnie
  • fiejlieh dorjeme goerehtimmesne bysvehtsaamhtesistie

Laejhtemh leah vihkele guktie maahta fiejlieh staeriedidh mah dorjesovveme jïh lieredh jïh pollisen praksisem jarkelidh.

Vielie bïevnesh laejhtemeöörnegi bïjre jïh guktie pollisem laajhtah

as_SAÅarjelsaemiengïelese
Hopp rett ned til innholdet