Definisjovne saemielaavsemistie
Maahta saemielaavsemem defineeredh goh:
- Ytringer om samer som er stigmatiserende, nedverdigende, trakasserende eller truende.
Samehets kan være rettet mot samer generelt eller direkte mot en bestemt person eller personkrets.
En ytring kan være noe som sies eller skrives. Det kan være ord, tegninger eller symboler. Det kan også være en handling, for eksempel å brenne et flagg. Hets kan skje i sammenheng med handlinger, for eksempel vold.
Jis laavsemem dååjrh dan åvteste naakenh datnem utnieh goh saemie, dellie saemielaavseme. Dan åvteste almetjh mah eah jïjtjemse saemine utnieh, aaj maehtieh saemielaavsemem dååjredh.
Saemielaavseme lea sååjrehke jïh provoseereden. Muvhth lahtestimmieh maehtieh aaj luhpehts årrodh.
Negatijve vuajnoeh goh vueliegællan fåantoe
Åvtelhaarvoeh, negatijve vuajnoeh jïh stereotypijh leah vueliegællan fåantoeh gaajhkesåarhts laavsemidie/aassjoesoptsestimmide. Negatijve vuajnoeh maehtieh faatoes daajroen, empatijen, gaskesem jallh leajhtadimmien gaavhtan årrodh. Saemieh jïh saemien kultuvrem nåakebe vuarjasjidh lij bielie daaroedehtemepolitihkeste. Dan åvteste maahta saemielaavsemem guarkedh goh illedahke daaroedehtiemistie. Naemhtie saemielaavseme aaj vïedteldihkie tjïertevædtjan. Lohkh vielie tjïertevidtjien bïjre sijjesne rasismeveileder.no.
Gaajhkesi lea frijjevoete ussjedidh. Daate sæjhta jiehtedh mijjieh åadtjobe mïeledh jïh ussjedidh maam sïjhtebe. Eah gaajhkesh mah negatijve vuajnoeh saemiej vööste utnieh sïjhth maam joem aassjohts jallh sïerredihks saemiej vööste jiehtedh jallh darjodh. Men daejrebe råajvarimmieh mah edtjieh vuajnoeh jarkelidh maehtieh veahkam saemielaavsemistie giehpiedidh. Åejvieladtjh aaj dïedtem utnieh fåantojde sïerredæmman jïh aassjoelahtestimmide hööptedh.
Ektiedimmie åvtelhaarvoej, laavsemen jïh vædtsoehvoeten gaskem
Åvtelhaarvoepyramijde gårroehbealan vuesehte guktie negatijve vuajnoeh maehtieh vååjnesasse båetedh joekehtslaakan jïh joekehts itjmiesvoeten mietie. Åvtelhaarvoeh maehtieh ånnetji ånnetji læssanidh vesties lahtestimmijste trïegkenassese, aassjoelahtestimmide, jïh ellen vïerremes konsekvensesne aajhtoeh jïh vædtsoehvoete. Laavseme lea dovne vesties lahtestimmieh, trïegkenasse jïh aassjoelahtestimmieh.
Dïhte stoerre jaksoemierie saemielaavsemistie jïh konsekvensh destie
Konsekvensh aktegsalmetjasse
Å bli utsatt for hets kan føre til angst, depresjon, søvnproblemer og konsentrasjonsvansker. Å være vitne til at andre utsettes for samehets kan ha de samme konsekvensene som å bli utsatt selv. Det kan føre til at en trekker seg fra den offentlige samtalen eller fra verv fordi belastningen blir for stor. Slik kan det oppleves som at hets begrenser ens mulighet til å delta på sosiale arenaer.
Konsekvensh saemide goh dåehkie
Maahta saemielaavsemem dååjredh goh håasome saemien identiteetese, kultuvrese jïh jieledevuakan. Dan gaavhtan såemies veeljieh sijjen identiteetem tjïekedh. Maahta aaj viehkiehtidh åvtelhaarvoeh jïh stereotypijh saemiej bïjre tjåadtjoehtidh, jïh saemiej reaktaj åvtem tjåadtjodh. Illedahkine maahta sjïdtedh saemiej ekskludeereme, ålkoestimmie jïh vueliehkåbpoe vuarjasjimmie jååhkesjamme sjædta sïejhme almetji gaskem.
Konsekvensh demokratijese
Gosse saemielaavseme saemide balta meatan årrodh byögkeles soptsestimmesne dellie dïhte akte demokrateles dåeriesmoere. Jielije demokratije gelliesåarhts gïelh jïh gelliesåarhts perspektijvh kreava. Maahta nåakebe leajhtadimmiem jïh lissiehtamme vuestiebielieh seabradahkesne vedtedh. Aaj demokrateles dåeriesmoere jis vueliehkåbpoe vuarjasjimmie jïh sïerredimmie saemijste jååhkesjamme sjædta sïejhme almetji gaskem saemielaavsemem gaavhtan. Vaarjelimmie unnebelåhkojste lea vihkeles demokrateles aarvoe.