Bïhkedæjja Saemiedigkeste evtiedamme laavenjostosne Pollisine

Saemielaavseme jeatjah lehkesne

Saemielaavseme maahta sjugniehtovvedh juelkietjengkerebaanesne, bussesne, restauraantesne jallh gaatosne. Bååktjehke saaht gusnie dïhte sjugniehtåvva.
Illustrasjon som viser et samisk barn som er lei seg og som ligger sammenkrøket med hendene foran ansiktet.

Bååktjehke saaht gusnie dïhte sjugniehtåvva.

Norges institusjon for menneskerettigheter lea goerehtamme gusnie sïejhmemes laavsemem vihtesjidh. Gaskeviermien jïh sosijaale mediji minngesne lea sïejhmemes laavsemem vihtesjidh byögkeles tjïehtjelisnie. Byögkeles tjïehtjele lea vuesiehtimmien gaavhtan bussesne, bovresne jallh gaatosne. Sïejhmemes sijjieh dan minngesne leah privaate sijjine, amma voelpi jïh åehpies almetji gaskem. 

Eevre sïejhme siknine, sårkojne jallh håjnoesvoetine reageeredh. Daate aaj faamosne gosse laavseme ij leah rïekte dov vööste, men jeatjah almetjen jallh saemiej vööste. Ih byörh dååjresem oktegh guedtedh. Maahta væjsehke årrodh giejnie akt soptsestidh, jïh viehkiem ohtsedh laavsemem tjöödtjestidh.

En samisk mann og kvinne i tradisjonelle klesplagg, står ved en havn og ser folk gå langs havnen.

Tipsh dïsse maam maam maahtah darjodh

Tjöönghkh bïevnesh

Tjaelieh maaje mij sjugniehtovvi, dan varke gåarede, Jis dov leah guvvieh, e-påasth, SMS:h, jallh vïhnegh mah vööjnin mij sjugniehtovvi, maahta nuhteligs årrodh daejtie bïevnesidie tjöönghkedh. 

Vuarjesjh mejtie sïjhth vaestiedidh

Maahta geerve årrodh saemielaavsemem vaestiedidh, jïh ij leah numhtie datne TJOERH vaestiedidh. Aellieh jïjtjemdh jallh mubpieh vaahrese bïejh. Daesnie såemies tipsh, jis dov lea lastoe vaestiedidh: 

  • Jiehtieh datne ih tuhtjh saemielaavseme lea öörnegisnie.
  • Aellieh vaestedh persovnelåevtieminie, laavseminie jallh aajhtoejgujmie bååstede. Årroeh saakeles jïh vuesehth saetniesdaajrose. 
  • Aellieh vaestedh persovnelåevtieminie, laavseminie jallh aajhtoejgujmie bååstede. Årroeh saakeles jïh vuesehth saetniesdaajrose.

Si i fra til noen med ansvar

Saemielaavsemen bïjre bieljelidh lea dåeriesmoerem itjmieslaakan vaeltedh. Gosse bïeljelh datne maahtah viehkiem åadtjodh laavsemem tjöödtjestidh, jïh seamma tïjjen voerkesvoetem geerjehtidh dåeriesmoeren bïjre. 

Gïese maahtah bïeljelidh, lea jearohke gusnie datne leah saemielaavsemem dååjreme. Ih daarpesjh dam oktegh darjodh, vaeltieh meatan gïem akt datne leajhtedh. 

Daesnie maahtah bïeljelidh

Gaskesadth Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkijem

Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkije namhtah raerieh jïh bïhkedimmiem vadta. Dah maehtieh dov aamhtesasse goltelidh, bïevnesh vedtedh dov reaktaj bïjre, jïh raerieh vedtedh maam datne maahtah darjodh. Daesnie maahta dejtie gaskesadtedh.

Soptsesth giejnie akt maam leajhtedh

Vihkele datne ih baaktjes domtesh oktegh guedtieh, jïh maahta væjsehke årrodh giejnie akt soptsestidh maam leajhtedh. Maahta vuesiehtimmien gaavhtan fuelhkielïhtsege, voelpe, naakene barkosne jallh skuvlesne årrodh. Jienebh dïenesjh aaj maehtieh raerieh jïh bïhkedimmiem vedtedh. Lohkh vielie joekehts faalenassi bïjre daesnie

 

Vïenhth lahtestimmie bysvehtslaakem mïedtele? Gaskesadth pollisem.

Jis vïenhth lahtestimmie maahta bysvehtsem vedtedh, byörh dam pollisese bïeljelidh. Gåarede tipsedh pollisem tsiehkiej bïjre mah bysvehtsem vedtieh. Lohkh vielie mij sæjhta jiehtedh bïeljelidh jïh joekehtsen bïjre tipsen jïh bïeljelimmien gaskem daesnie

as_SAÅarjelsaemiengïelese
Hopp rett ned til innholdet