Bïhkedæjja Saemiedigkeste evtiedamme laavenjostosne Pollisine

Saemielaavseme barkosne

Bååktjehke gosse saemielaavseme barkosne sjugniehtåvva. Maahta åestijh, laavenjostoeguejmieh jallh barkoeguejmieh årrodh mah sååjrehke lahtestimmiejgujmie båetieh, sjelhkiedieh dan saemien bïjre, jallh datne birresovvh tjåadtjoehtæjjine årrodh saemien gyhtjelassi åvteste mejtie medijisnie digkede.
Illustrasjon av en samisk kvinne som ser betenkt og alvorlig ut. Kvinnen har samiske plagg og bære håndveske.

Trïegkenasse barkoesijjesne luhpehts

Gaajhkesh reaktam utnieh jearsoe barkoebyjresasse trïegkenassen namhtah. Daate aaj saemielaavsemem feerhmie. Trïegkenasse barkoesijjesne lea luhpehts barkoebyjreselaaken jïh mïrrestalleme- jïh sïerredimmielaaken mietie. jis saemielaavseme lea itjmies, vuesiehtimmien gaavhtan goh aassjoelahtestimmieh, dellie aaj maahta bysvedh dan åvteste.  Lohkh vielie mij trïegkenasse jïh aassjoelahtestimmieh leah.

Barkoefaalehtæjja dïedtem åtna trïegkenassem hööptedh jïh heerredidh. Daate dïedte faamosne dovne barkoesijjesne jïh darjoeminie mej åvteste barkoefaalehtæjja dïedtem åtna, goh jåvlebuertie, barkoefeelemh jïh seminaarh. Lohkh vielie barkoefaalehtæjjan dïedti bïjre daennie tjaalegisnie Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkijeste.

Jis saemielaavsemem barkosne dååjrh, ih byörh dååjresem oktegh guedtedh. Sïejhme siknine, sårkojne jallh håjnoesvoetine reageeredh. Daate aaj faamosne gosse laavseme ij leah rïekte dov vööste, men jeatjah almetjen jallh saemiej vööste. Maahta væjsehke årrodh giejnie akt soptsestidh jïh viehkiem ohtsedh laavsemem tjöödtjestidh.

Bildet viser en faglig diskusjon, med en samisk mannlig person som snakker med en norsk person.

Tipsh dïsse maam maam maahtah darjodh

Tjöönghkh bïevnesh

Tjaelieh maaje mij sjugniehtovvi, dan varke gåarede, Jis dov leah guvvieh, e-påasth, SMS:h, jallh vïhnegh mah vööjnin mij sjugniehtovvi, maahta nuhteligs årrodh daejtie bïevnesidie tjöönghkedh. 

Vuarjesjh mejtie sïjhth vaestiedidh

Maahta geerve årrodh saemielaavsemem vaestiedidh, jïh ij leah numhtie datne TJOERH vaestiedidh. Aellieh jïjtjemdh jallh mubpieh vaahrese bïejh. Daesnie såemies tipsh, jis dov lea lastoe vaestiedidh: 

  • Jiehtieh datne ih tuhtjh saemielaavseme lea öörnegisnie.
  • Aellieh vaestedh persovnelåevtieminie, laavseminie jallh aajhtoejgujmie bååstede. Årroeh saakeles jïh vuesehth saetniesdaajrose. 
  • Aellieh vaestedh persovnelåevtieminie, laavseminie jallh aajhtoejgujmie bååstede. Årroeh saakeles jïh vuesehth saetniesdaajrose.

Bïeljelh barkoefaalehtæjjam

Maahtah barkoefaalehtæjjam bïeljelidh dan bïjre mij sjugniehtovveme. Ih daarpesjh dam oktegh darjodh, men maahtah viehkiem åadtjodh destie mij tjirkijinie veeljesovveme, vaarjelimmietjirkijeste jallh jeatjabistie barkoesijjesne mejtie leajhtedh. 

Barkoefaalehtæjja dïedtem åtna trïegkenassem barkoesijjesne hööptedh jïh heerredidh. Dan sisnie aaj akte dïedte bieljelimmiem trïegkenassen bïjre hijvenlaakan gïetedidh. 

Soptsesth aamhtesen bïjre faageseabran/meatanviehkiehtæjjese

Maahta hijven årrodh dåarjoem utnedh jeatjah almetjistie barkoesijjesne jis edtjh saemielaavsemem bæjjese vaeltedh dov barkoefaalehtæjjine. Jis datne leah lïhtsege faagesiebresne, maahtah gaskesadtedh dejnie gie tjirkijinie veeljesovveme. Maahtah aaj gaskesadtedh dov vaarjelimmietjirkijinie, jis dov barkoesijjie dam åtna. Gåarede aaj viehkien bïjre birredh Barkoebyjresemoenehtsistie barkosne. Jis ij leah naakenh dov barkosne mejtie leajhtedh jallh maahtah dåarjoen bïjre gihtjedh, aaj jienebh gååvnesieh mah maehtieh namhtah juridihkeles viehkiem vedtedh. Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkije bijjieguvviem åtna dagkerh dïenesji bijjeli.  

Bildet viser en samisk kvinne sett fra siden, som sitter på en kafé i dialog over en kaffe.

Gaskesadth Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkijinie

Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkije namhtah raerieh jïh bïhkedimmiem vadta. Dah maehtieh dov aamhtesasse goltelidh, bïevnesh vedtedh dov reaktaj bïjre, jïh raerieh vedtedh maam datne maahtah darjodh. Daesnie maahta dejtie gaskesadtedh.

Soptsesth giejnie akt maam leajhtedh

Vihkele datne ih dejtie sååjrehke domtesidie oktegh guedtieh, jïh maahta væjsehke årrodh giejnie akt soptsestidh maam leajhtedh. Maahta vuesiehtimmien gaavhtan fuelhkielïhtsege, voelpe, gie akt barkosne jallh skuvlesne. Jienebh dïenesjh aaj gååvnesieh mah maehtieh raerieh jïh bïhkedimmiem vedtedh Lohkh vielie joekehts faalenassi bïjre daesnie

Jienebh tipsh sijjesne rasismeveileder.no

Vïenhth saemielaavseme maahta bysvehtsem vedtedh?

Jis vïenhth lahtestimmie maahta bysvehtsem vedtedh, byörh dam pollisese bïeljelidh. Gåarede tipsedh pollisem tsiehkiej bïjre mah bysvehtsem vedtieh. Lohkh vielie mij sæjhta jiehtedh bïeljelidh jïh joekehtsen bïjre tipsen jïh bïeljelimmien gaskem daesnie

as_SAÅarjelsaemiengïelese
Hopp rett ned til innholdet