Soptsestimmiereakta jïh vaarjelimmie sïerredimmien vööste
Gaajhkh almetjh seamma stoerre aarvoem utnieh, saaht mij etnisiteetide, tjoele, seksuelle otnjege, religijovne, funksjovnemaahtoe jallh aaltere. Dannasinie vaarjelimmie sïerredimmien vööste almetjereakta. Ij naan almetjh edtjh vædtsoehvoetem, aassjoem jallh laavsemem dååjredh jïjtse maadtoen gaavhtan. Unnebelåhkoeh vaarjelidh aassjoen jïh sïerredimmien vööste lea aaj vihkeles demokrateles aarvoe.
Soptsestimmiereakta dovres jïh ij gåaredh dam dassedh. Ræhpas jïh tjïelke byögkeles soptsestalleme lea daerpies demokratijese. Jis edtja ræhpas jïh tjïelke soptsestallemem utnedh mijjieh gelliesåarhts mïeleguedtijh daarpesjibie. Dastegh såemies mïeleguedtijh baltahtellieh jallh ålkoestamme sjidtieh soptsestallemistie laavsemen gaavhtan, dellie dïhte nåakebe soptsestimmiereaktam vadta. Maehtebe amma jiehtedh vaarjelimmie sïerredimmien jïh laavsemen vööste buerebe soptsestimmiereaktam vadta.
Maahta geerve årrodh raasth luhpies jïh luhpehts lahtestimmiej gaskem buerkiestidh, jïh tjuara dejtie vuarjasjidh fïerhten tsiehkien mietie. Tjuara vuarjasjidh mejtie lahtestimmie lea luhpehts jallh ij, dennie ektiedimmesne lahtestimmie lea jeahtasovveme. Lohkh vielie daesnie.
Nærhtome trïegkenassen vööste
Mïrrestalleme- jïh sïerredimmielaake (§ 13) trïegkenassem nyrhte daej fåantoej gaavhtan:
- tjoele
- nåajsanvoete, eejhtegepermisjovne,hokselaavenjassh,
- etnisiteete
- religijovne, jieledevuajnoe
- funksjovnegiehpiedimmie
- seksuelle otnjege, tjoeleidentiteete, tjoelevuekie
- aaltere
- jallh kombinasjovne daejstie fåantojste
Laavseme dov vööste dan åvteste datne saemie, maahta trïegkenassine årrodh etnisiteeten gaavhtan.
Trïegkenasse lea dahkoeh, pjovvestimmieh jallh lahtestimmieh mah ulmine jallh illedahkine utnieh narrahtidh, beltedh, vædtjan, unnebevyörtege jallh sååjrehke årrodh.
Ij leah krïevenasse aajkoe edtja trïegkenassine årrodh ihke naakede maahta luhpehts årrodh, nuekie jis dåastoje tuhtjie illedahke lea trïegkenasse.
Jis lahtestimmie edtja trïegkenassine årrodh, lahtestimmie tjuara akten vihties almetjen jallh vihties almetjedåehkien vööste årrodh. Sïejhme lahtestimmieh dåehkiej vööste ij leah trïegkenasse sïerredimmielaaken goerkesen mietie. Men maahta luhpehts årrodh nærhtomen mietie aassjoelahtestimmiej vööste bysvehtslaakesne, man bïjre maahta vielie lohkedh vueliehkåbpoe sæjrosne.
Nærhtome trïegkenassen vööste lea aaj aerviedamme tsiehkiej bïjre (goh jis naaken aervede datne leah saemieh, bielelen jïjtjemdh saemine åtnah). Nærhtome aaj faamosne jis almetje trïegkenassem dååjroe sov ektiedimmien gaavhtan jeatjah almetjasse. Jis trïegkenassem dååjrh dan åvteste dov lea ektiedimmie akten almetjasse gie saemie, vuesiehtimmien gaavhtan akte dov fuelhkesne jallh voelpe, dellie aaj maahta luhpehts trïegkenasse årrodh.
Jis datne trïegkenassem dååjreme, maahtah dov aamhtesem laejhtedh Sïerredimmiemoenehtsasse / Diskrimineringsnemnda. Sïerredimmiemoenehtse maahta sjæjsjalidh mejtie datne trïegkenassem dåårjeme, jïh stilledh sïerredimmie tjöödtjeste. Dah aaj maehtieh krïevedh datne gaatelassjem jallh maaksoem åadtjoeh. Likestillings- og diskrimineringsombudet / Mïrrestalleme- jïh sïerredimmietjirkije maahta dutnjien bïhkedimmiem jïh raerieh sïerredimmielaaki bïjre vedtedh jïh maam maahtah darjodh.
Saemielaavseme maahta aassjoekriminaliteete årrodh
Saemielaavseme maahta aassjoekriminaliteete årrodh. Aassjoekriminaliteete lea luhpehts dahkoeh aassjoen jallh åvtelhaarvoej gaavhtan akten dåehkien vööste. Maahta gaajhkesåarhts meadtoej bïjre årrodh, vuesiehtimmien gaavhtan vædtsoehvoete, aajhtoeh, skaaroehtimmieh, vesties dåemiedimmie jallh aassjoelahtestimmieh. Byöroe aassjoelahtestimmieh pollisese bïeljelidh.
Nærhtome aassjoelahtestimmiej vööste
Straffeloven § 185 / Bysvehtslaake § 185 aassjoelahtestimmieh nyrhte. Ulmie njoelkedassine ij leah uvtemes aktegsalmetjh vaarjelidh, men heerredidh aassjoelahtestimmieh aassjoem eevtjie unnebelåhkoej vööste seabradahkesne.
Aassjoelahtestimmieh leah naakenem aejhtedh jallh haeniehtidh, jallh aassjoem, trïegkenassem jallh ålkoestimmiem eevtjedh naakenidie daan gaavhtan:
- njaltjaklaerie, nasjonaale jallh etnihkeles maadtoe,
- religijovne jallh jieledevuajnoe
- seksuelle otnjege,
- tjoeleidentiteete jallh tjoelevuekie, jallh
- giehpiedamme funksjovnemaahtoe
Goh lahtestimmie aaj åtnoe symbovlijste ryöknesåvva. Njoelkedassh ajve almetjh vaarjelieh, eah laanth, institusjovnh jallh religijovnh. Aassjoelahtestimmie saemiej bïjre maahta daan paragraafen nualan båetedh. Ij leah krïevenasse lahtestimmieh edtjieh akten vihties almetjen jallh almetjedåehkien vööste årrodh.
- lea dam byögkeles buakteme jeatjah almetjigujmie stïeresne. Lahtestimmieh sosijaale medijinie, aaj gaptjeldihkie dåehkine vielie goh 20-30 almetjigujmie, ryöknesuvvieh goh byögkeles tjïehtjelisnie.
- tjuara «kvalifiseereme narrahtihks» årrodh. Daate sæjhta jiehtedh dïhte aktem kruepies vueliehkåbpoe vuarjasjimmiem akten dåehkien almetjeaarvoste, lea gïese akt modtedamme prååsehke posisjovnesne jallh vædtsoehvoetese jallh narrahtæmman haasta akten almetjen integriteeteste.
- dam eanghkome jallh kruepies ov-våårege buakteme. Daate sæjhta jiehtedh dïhte gie lahtestamme guarkoe jallh byöreme guarkedh lahtestimmie lij aassjohts. Vuarjesje daamtaj guktie dïhte sïejhme goltelæjja sæjhta lahtestimmiem guarkedh, ektiedimmien mietie mesnie jeahtasovvi.
Jeatjah sjyöhtehke laakenjoelkedassh
Maahta jeatjah såarhts kriminelle dahkoeh utnedh goh kruepies jallh vïerrebe, jïh maehtieh striengkiesåbpoe bysvehtsem vedtedh jis aajkoe lij aassjoe.
Aajhtoeh mah itjmies asvem sjugniedieh, maehtieh luhpehts årrodh jïh feerhmesuvvieh § 263 aajhtoej bïjre jallh § 264 kruepies aajhtoej bïjre. Daate maahta aajhtoeh skaaroehtimmien, vædtsoehvoeten jallh plearoeh bïjre årrodh.
Jis byögkeles naakenem haastah luhpehts dahkoem darjodh, dellie daate maahta § 183 nualan båetedh haestemen bïjre luhpehts dahkoen bïjre. Daate maahta lahtestimmieh årrodh mah jeatjebh haestieh skaaroehtidh, vædtsoeh årrodh jallh naan almetjem dåalvodh maam ij lyjhkh.
Dahkoe jallh lahtestimmie mah aajkojne utnieh beltedh, pleekedh jallh almetjidie dåalvodh, maahta luhpehts årrodh § 266 mietie råatjkoes dåemiedimmien bïjre.
Saemielaavseme maahta aaj sjugniehtovvedh ektiedimmesne jeatjah såarhts meadtoejgujmie, goh vædtsoehvoete jallh skaaroehtimmie.
Vædtsoehmeadtoe lea gaskem jeatjah kråahpenarrahtimmie (§§ 271, 272), kråahpemïrhtoe (§§ 273 jïh 274), buvveme jïh vædtsoehvoete sjïere prååsehke barkoedåehkiej vööste (§ 286).
Skaaroehtidh, eerjedh jallh maam akt aavenaaktje darjodh (§§ 351, 352, 353) jallh viehkine årrodh almetjidie vaahrese bïejedh ( 355, 355a, 356) aaj luhpehts.
Dagkerh dagkerh dahkoeh leah aassjoen gaavhtan vaarjelamme dåehkiej vööste (vuesiehtimmien gaavhtan saemieh), edtja striengkiesåbpoe bæsvodh (Vuartesjh § 77 i).